|
artikler

Vinterbeskyttelse
Det er vigtigt at træerne ikke står udsat for frostkold blæst, da dette
udtørrer træet (også løvfældende, der transpirerer gennem bark og
knopper). Stedsegrønne træer risikerer, at udtørre hvis de står i sol med
en frossen rodklump, som forhindrer vandtilførsel fra det bundfrosne vand
omkring rødderne. Træet har nemlig stadig behov for fordampning, da
bladtemperaturen kan blive rimeligt høj, trods luftens kuldegrader. Et
koldt drivhus, hvor der også kan skygges for solen, er derfor ideelt. Det
er imidlertid lige så vigtigt at sikre at vedvarende regn ikke medfører en
tung og våd jord.
Et drivhus, der gerne må ligge
let skygget, eller er monteret med skyggegardiner, kan bonsaiene
overvintres i med succes. Ikke ét træ har jeg mistet pga. vinteren, siden
jeg etablerede et drivhus til dette formål.
Min metode før drivhuset
- var tidligere, at stille bonsaiene tæt sammen direkte på jorden, og
beskytte dem med løse sten og blade. Luftrummet mellem skålene udfyldtes
med blade fra løvfaldet, eller lecanødder. Det gav imidlertid en større
risiko for udvikling at skadelige svampesporer eller skjulested for
insekter.
Træerne stod under bordene, der
overdækkedes med klar plastic, til beskyttelse mod udtørring af frostvind
og mod regn. Plasticen skal man huske at tage af når det ikke er
frostvejr, ellers bliver indeklimaet for varmt og fugtigt.
Det vil være en udmærket
løsning, hvis træerne anbringes på evt. lave borde.
Kaskadetræer, er lidt
vanskelige at beskytte uden drivhus. De kan sættes i plastikkasser, der er
lavet som et "net" (billige i byggemarkeder), og så fyldes op omkring
skålen med lecanødder som isolation. Det har vist sig at være effektivt.
Og det kan også med fordel bruges til de små shohin-bonsai i en flad
trækasse.
Vær opmærksom på, at der er
meget stor forskel på kulde og varmegrader alt efter hvor i Danmark, eller
Skandinavien man bor.
Og derfor er det nødvendigt
selv, at drage sine erfaringer med klimaets påvirkning. Der kan være store
forskelle på få km afstand, pga. kystklimaet eller oplandets påvirkninger.
Vintergødning til stedsegrønne bonsai?
Man gøder da ikke om vinteren? Jo, det gør
man. Men i meget mild grad, og kun til stedsegrønne træer i
januar-februar. Disse har en meget svag vækst fra midt-vinteren, og
primært i rodsystemet.
Flydende gødning, bliver nemt en for kraftig
tilførsel af næringssalte, så derfor vil en organisk gødningspille, der
opløses meget langsomt være en god energikilde.
Biogold gødningspiller el. lign, i svag
styrke, placeres på jorden og opløses langsomt, bl.a. ved vanding.
Evt. deles en gødningspille i to dele for
bedre fordeling på jordoverfladen og for at mindske tilførslen så sent på
året.
Gødningen frigives ved vanding, og denne er
naturligvis minimal i vinterperioden.
Kuldeskader
Perioden rødderne er nedfrosne er næsten ligegyldig. Det er hovedsageligt
minimumsgrænsen, der afgør hvornår træet ikke længere kan tåle kulden.
Men der er alligevel forskel på
hvor længe et løvfældende træ kan klare nedfrysningen, i forhold til mere
hårdføre typer af stedsegrønne træer.
Har et træ en grænse, der siger
at cellerne dør ved temperatur på f.eks. -1 C, så dør træet i løbet af få
timer eller dage, når kulden er nået gennem barklaget og har nedkølet
cellerne til under maksimumsgrænsen.
Det ses tydeligt hvis man
f.eks. sætter en stueplante udenfor i frostvejr ved
kun -1 C; - så dør den selvom den kommer ind i varmen igen, når skaden
først er sket.
Der er meget stor forskel på
hvilke kuldegrader bonsai kan tåle. Men i forhold til store træer i
naturen, der kan sende rødder ned i jordens varmere lag, så er bonsai
selvsagt meget mere udsatte og skal beskyttes. Rødderne kan også dø ved,
at de simpelthen er i for våd jord i kuldeperioden, og dermed kvæles af
iltmangel og isvand, der trykker de finere dele i stykker. Så hold dem let
fugtige, men ikke våde, vinteren igennem.
Vinteren
betyder ikke, at al aktivitet er slut.
Træerne bør ikke
strukturbeskæres igen før i april. Men snøring kan til gengæld udføres
gennem hele vinteren. Og enkelte grene kan fjernes, hvis man lader en
grenstump sidde, og ikke skærer helt ind til det ønskede beskæringspunkt
før til foråret.
På den måde beskyttes mod
frostskader længere tilbage. Luk såret med sårpasta, og anbring træet
beskyttet.
Til foråret kan den resterende
stump fjernes. Ligesådan kan dødt træ (jin og shari) bearbejdes. Så længe
der ikke skæres i det levende ved.
|