27. februar 2010

jordsnak

I mange år er der diskuteret jordblandinger til bonsai. Nærmest lidt småreligiøst indimellem, og nu foråret er på vej, er det også tid til at plante om. Men i hvad?

Ingen grund til panik. Det er bare sund fornuft, der skal råde bonsaikunstneren i hendes/hans valg af rette blanding omkring rødderne på yndlingstræet.

Jord har et par forskellige formål. I naturen skal det fastholde træet så det ikke vælter. Det klarer vi i bonsaiskålen ved at snøre træets fast i skålen. Jorden skal kunne holde på vandet til planter der ynder dette, og skal være vandgennemtrængeligt og hurtigt drænende til træer der har behov for større iltindhold og iltudskiftning i jorden. (Stort iltindhold må ikke forveksles med luftlommer, men ilten bindes til porøs jord med større overflader, f.eks. spagnum eller lecamuld, og Akadama pga. lerjordens struktur).

Sidst, men som altid ikke mindst, skal jorden have en evne til at fastholde og afgive næringsstoffer, som træet kan opsuge med rodnettets fine rodhår.

På Shikoku (øen i det sydlige Japan) anvendes en jordblanding uden den japanske lerjordstype Akadama. Her anvendes en finkornet jordblanding, der ikke kan bruges i det køligere og nordligere Kanto-område (Kyoto og Omiya ved Tokyo). Kanto-området midt i Japan er køligere end Shikoku hvor der højest måles minus 3 grader i vinterperioden. Derfor er den lerholdige Akadama uanvendelig her hvor der er varmere og fugtigere. En meget stenet jordblanding anvendes til fyrretræerne her, som gror bedst i en meget veldrænende jordblanding. I det køligere område ved Kyoto og Tokyo er der behov for en mere vandholdig jordblanding for at undgå rødderne fryser om vinteren.

Og så er der det store men meget vigtige faktum, at Japan ikke har jord tilgængelig i den fantastiske kvalitet vi finder her i Danmark. Den danske jord, der er baseret på spagnum og muld fra nedbrudte planter, primært bregner, er faktisk ret enestående som vækstmedium. Langt bedre end de japanske alternativer, som man skal huske passer til japanske vækster i Japan, og ikke til danske vækster i Danmark.

Lecamulden fastholder og afgiver vand og næringsstoffer godt. Jo mere drænende materiale man tilfører, desto ringere bliver denne evne. Men til fyrretræer er det positivt med en næsten ekstremt drænende jord med ret lille fastholdelse af gødningen. Iltindholdet og udskiftningen af ilt er nemlig vigtigt for fyrretræets trivsel, som øges ved vanding af den porøse jord.

Primærjorden til almindeligt bonsaibrug, som er bedst til de fleste plante- og træsorter, er den PH neutrale lecamuld. Iblandet drænmateriale som lecaærter eller akvariegrus el. a., er det en fin jord til de fleste bonsai i Danmarks klima. Træer og planter, der ynder en surere jord med lav PH værdi, tilføres helt eller delvis spagnum (f.eks. til Azalea).

Læren er, at den jord, der er nærmest, oftest er den bedste. Der er med en let omskrivning af et gammelt ordsprog ingen grund til ”at gå over marken efter jord”.